Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejdspartnere i Gartnergården

Samarbejdet omkring børn der i perioder kan have særlige behov

Et fremragende samarbejde med de tværfaglige instanser, som vi har mulighed for at benytte, når vi oplever behov for dette, kendetegner Gartnergården.

Herunder kan I se hvem vi samarbejder med samt finde et link til deres hjemmeside.

  • PPR – talepædagoger og psykologer i forbindelse med skolestart
  • Tværfaglig Team
  • Børneterapeutisk Team
  • Indsatsteamet

Du kan læse mere om PPR her.​​​​​​​

Du kan læse mere om tværfagligt team her.

Du kan læse mere om Børneterapeutisk Team her.

Samskabelse mellem børnehaven og plejehjemmet Birkebo

Aktiviteter og relationer på tværs af alder har stor betydning for både de ældre borgere og børn, derfor samarbejder vi med demensplejehjemmet Birkebo.

Når de ældste børnehavebørn besøger Birkebo, er børnene og de ældre sammen om forskellige aktiviteter. Det kan eksempelvis være sangaktiviteter, tøndeslagning, kreative aktiviteter såsom at klippe julepynt eller påskepynt. Derudover optræder børnene for de ældre med luciaoptog.

Børnene nyder at besøge de ældre, og tilbagemeldingerne fra Birkebo er, at de ældre ser frem til besøgene fra børnene samt at de ældre er mere rolige efter børnenes besøg.

Formaliseret overgangs struktur i samarbejdet med kærbyskolen

Ved skolestart viser forskningen, at det er vigtigt med en god overgang fra børnehave til skolen. I Kærbysamarbejdet mellem Kærbyskolen, Børnehaven Kærgården og Børnehaven Gartnergården starter dette samarbejde allerede forud for skolestart.

I foråret mødes de kommende skolebørn fra de to børnehaver og laver forskellige aktiviteter sammen, som øger kendskabet til hinanden.

Skolen og DUS pædagogerne besøger ligeledes børnehaven ligesom vi besøger skolen. Det sker for at øge kendskabet mellem børn og skole men også for at børnene kan visualisere, hvad det vil sige at gå i skole og deraf blive mere tryg i overgangen til skolen.