Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan er omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde. Herunder beskrives kort, hvad vi arbejder ud fra.

Børnesyn

Vi tror på, at det at være barn har værdi i sig selv. I Gartnergården har børn ret til leg og medbestemmelse samt til at være forskellige og udvikle sig i eget tempo. Vi ser gode relationer til voksne og de andre børn som værende grundlaget for al trivsel og udvikling.

Dannelse og børneperspektiv

I Gartnergården skaber vi læringsmiljøer gennem hele dagen, hvor vi arbejder med dannelse og børneperspektiver dvs. i de daglige rutiner, i børneinitierede aktiviteter og i de planlagte pædagogiske aktiviteter.

Leg

I Gartnergården ser vi børns leg som et læringsmiljø, hvor børnenes sociale og personlige kompetencer kommer i spil. Vi arbejder på at fremme børnenes initiativer, fantasi og kreativitet samt arbejder med de sociale spilleregler fx turtagning, start og afslutte legen.  

Læring

I Gartnergården arbejder vi ud fra, at børns læring sker i de læringsmiljøer, vi skaber i løbet af dagen. Her tænker vi i de daglige rutiner, i børneinitierede aktiviteter og i de planlagte pædagogiske aktiviteter. Børns læring stimuleres også af de relationer, de har med andre både børn og voksne.

Børnefællesskaber

I Gartnergården tror vi på, at børnefælleskaber har stor betydning for børns trivsel, læring og udvikling og dannelse. Vi vægter arbejdet med børnefælleskaber højt. Vi arbejder ud fra, at alle børn skal være inkluderet og føle, at de har noget at bidrage med til fælleskabet -sammen er vi stærkere. Det gør vi bl.a. via ”Fri for mobberi.

Krav til pædagogisk læreplan

Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.

Den pædagogiske læreplan indeholder:

  • det fælles pædagogiske grundlag
  • beskrivelse af seks læreplanstemaer
  • pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring

Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.